Tilmeld dig nyhedsbrevet

AKTUELT
Nyt hold starter den 29.februar i KØBENHAVN.
Få styr på måltiderne – børn på godt og sundt
NY workshop i samarbejde med ernæringsekspert Christian Bitz i ÅRHUS og KØBENHAVN den 12. og 15.marts.
3 GENVEJE TIL EN NEMMERE HVERDAG MED BØRN
Skyggeekspert Pernille Melsted og jeg holder igen denne workshop i både KØBENHAVN og ÅRHUS den 22.maj og 7.juni.
|
|
|
Familieterapeut Fie Hørby |
|
Om Fie Hørby
I min egen familie er vi 4 medlemmer. Min mand Thomas og vores to børn. Rumle på 8 år og Liv på 3 år.
Da jeg ventede min søn var jeg studerende og blev introduceret for den oplevelsesorienterede familieterapi. Den var så rørende enkel, kærlig og befriende. Jeg fik indsigter om at være familie, partner og mor, som var intet mindre end åbenbarende for mig.
Undervisningen foregik midt i København på Psykoterapeutisk Institut, og jeg fik et brændende ønske om at gå ned på Strøget og dele pjecer ud, så alle kunne få del i denne viden. Min passion blev tændt.
Med min nye viden i bagagen følte jeg mig bedre rustet som mor og kvinde og kunne se, hvordan det var muligt at tage hånd om mig selv og min familie på en måde, der støttede os alle – også når vi var kede af det, vrede og mente noget forskelligt.
Pjecerne er ikke blevet delt ud på Strøget, men jeg har rejst rundt i landet og holdt foredrag, superviseret, ladet mig interviewe og skrevet en bog, hvor jeg har rådgivet, støttet og inspireret forældre.
Min største fornøjelse er at se, hvordan små ændringer i måden at være sammen på, skaber store forandringer. Også hos mig selv.
Af formel uddannelse er jeg cand.mag og psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut suppleret med diverse kurser og efteruddannelser inden for det terapeutiske felt.

