Tilmeld dig nyhedsbrevet

AKTUELT
Nyt hold starter den 29.februar i KØBENHAVN.
Få styr på måltiderne – børn på godt og sundt
NY workshop i samarbejde med ernæringsekspert Christian Bitz i ÅRHUS og KØBENHAVN den 12. og 15.marts.
3 GENVEJE TIL EN NEMMERE HVERDAG MED BØRN
Skyggeekspert Pernille Melsted og jeg holder igen denne workshop i både KØBENHAVN og ÅRHUS den 22.maj og 7.juni.
|
|
|
Familieterapeut Fie Hørby |
|
KlubMOR - NYT HOLD STARTER 29.FEBRUAR
- TIL MØDRE MED BØRN I ALDEREN 0-9 ÅR
Kunne du tænke dig det blev nemmere at være mor? At slippe tvivlen og få en stærkere relation til dit barn?
Ideen til KlubMor er udsprunget af mit daglige arbejde som familieterapeut, der har vist mig, at mange forældre faktisk mangler viden om, hvordan børn tænker og føler.
Med en større indsigt i børns verden, er der mange ting, der bliver nemmere. Du minimerer omfanget af kamp, får mindre tvivl om det, du gør er "godt nok" – og samtidig kan den viden hjælpe dig til at støtte dit barns selvværd og udvikling endnu bedre.
KlubMOR vil give dig:
- Et helt år med en erfaren ekspert som din personlige vejleder
- Kendskab til, hvordan børn fungerer og hvorfor, de reagerer som de gør
- Specifikke redskaber og en klar holdning til børn, som du altid kan støtte dig op af, når du bliver usikker og i tvivl om det, du gør er ’rigtigt’ eller godt nok
- En stærkere relation til dit barn
- En generelt større følelse af sikkerhed og frihed og mulighed for at slippe den dårlige samvittighed
- Et netværk af andre mødre, der kan inspirere og vise dig, at du ikke er den eneste, der synes, det kan være både udfordrende og hårdt at være mor
- Din egen indre familierekspert, som du kan ’konsultere’ - også når forløbet er slut
Et år i KlubMOR ser sådan ud:
Vi mødes en gang om måneden. 10 onsdage fra kl.18-20.30 på Psykoterapeutisk Institut, Skindergade 31, 2.sal, Kbh.
-
Sådan opbygger du dit barns selværd
Lær forskellen på ros og anerkendelse og opdag, hvordan små ændringer i vores sprog, giver store forandringer og andre muligheder i relationen mellem os. - Sådan sætter du grænser
Bliv klar på, hvordan du kan sætte dine grænser lige så tosset, du vil – uden at krænke dit barn. - Sådan håndterer du søskendekonflikter
Lær dine børn konfliktløsning, så de bliver klogere i stedet for forslåede. Millimeterdemokratiets afskaffelse er også på programmet denne dag. - Sådan håndterer du vrede, gråd og ’hysteriske anfald’
Få indsigt i dit barns følelser og lær, hvad det har behov for fra dig. Udover at få redskaber til at lære dit barn at tackle sine følelser, bliver du også klogere på dine egne. - Sådan taler du med dit barn
Lær hemmeligheden bag, hvordan du får en bedre samtale med dit barn og ikke kun svar som ’det ved jeg ikke’, ’det kan jeg ikke huske’ og ’ikk´ noget’. - Forældreskabet skal stå i partnerskabet
Få enkle og klare tips til en bedre kommunikation med din partner, der sikrer du IKKE bliver misforstået og som skaber større nærhed mellem jer. - Sådan bliver måltidet, som du drømmer om
Du bliver guidet til at få en skarp bevidsthed om, hvad du vil med måltidet i din familie og får et fundament, der gør det muligt at træffe hurtige beslutninger, når de typiske konflikter melder sig omkring bordet - Sådan får du hjælpsomme børn
Lær hvad der skal til for at få hjælpsomme børn, hvad du kan forvente på de forskellige alderstrin, og hvordan du forholder dig til himmelvendte øjne og sure miner - også når det gælder lektier. - Sådan skaber du nærvær med dit barnNærvær er ikke nødvendigvis ensbetydende med koncentreret leg og øjenkontakt. Lær, hvordan du kan skabe nærvær i alle situationer – også når du har travlt og under konflikt.
-
Sådan skaber du mere overskud i hverdagen
Få redskaber til at skabe en struktur, der kan lette og organisere din hverdag, så du når og kan nyde mere af det, du gerne vil.
HVER GANG: Tid til dine personlige spørgsmål, som kan være om ALT det, du som mor kan gå og være i tvivl om bekymre dig om.
Det kunne være aflevering eller hentning i institution, ondt i maven, skole, sovevaner, frygt og angst hos barnet, legen med dine børn, seksualitet, forskellighed, ’ulvetimen’, selvstændighedsalderen, servicering, inddragelse og opdragelse, venner og veninder, dårlig samvittighed, bonusbørn, indkøring i institution mm.
Sådan foregår det rent praktisk:
- Vi mødes kl.18, og der vil hver gang være te/kaffe og en snack.
- Aftenen starter med, at vi kort hører om hinandens oplevelser med de nye måder at handle på.
- Herefter holder jeg et oplæg om dagens tema.
- Og til sidst er der tid til spørgsmål.
Pris: 4489,-
Prisen er incl. materiale og adgang til KlubMOR online forum, hvor du kan være i kontakt med mig og de andre kursister mellem modulerne og dele din tvivl og succes undervejs.
Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig KlubMOR forløbet
Datoer: 29.2 - 14.3 - 11.4 - 16.5 - 6.6 - 22.8 - 19.9 - 17.10 - 14.11 - 5.12 2012
Det siger kursisterne om KlubMOR:
"Min håndtering af konflikterne mellem mine drenge på fem og syv år var før meget opfarende og irettesættende, hvilket gjorde, at jeg kom til at dømme i situationen, hvem der var "rigtig" og "forkert" – også selvom jeg ikke havde været der. Før sloges de meget, og den lille rev eller bed den store til blods.
Nu får jeg begge på skift til at fortælle deres oplevelse af situationen og beder dem selv komme med løsningsforslag. Med min hjælp i stedet for skældud, er de blevet meget bedre til at klare deres konflikter uden min indblanding.
Før Klubmor kunne jeg aldrig få min yngste til at gøre noget selv; tage tøj på, hente vand, rydde op osv.. Når jeg bad ham om noget, og han ikke gjorde som jeg sagde, skældte jeg ud og var irriteret, og sagde nedsættende ting til ham som: "En dreng på din alder burde kunne". Eller: "Hvorfor gør du aldrig, som jeg beder dig om".
Nu siger jeg klart og tydeligt i et personligt sprog, hvordan jeg gerne vil have det. Det har betydet, at han respekterer mig mere og i det hele taget høre mere efter, hvad jeg siger.
Og så har min yngste søn rykket sig helt vildt under KlubMOR forløbet. Fra at være meget indadvendt og bruge få ord for det, han ville, er han nu talende, opmærksom og glad, tror på sig selv og er meget vellidt blandt kammerater, fordi jeg nu forstår ham bedre."
Christina Schramm, mor til 2 drenge.
"KlubMOR-forløbet har givet mig de værktøjer jeg savnede. Jeg har aldrig helt kunnet forlig mig med den ”gamle form” for børneopdragelse, men vidste ikke hvad jeg skulle gøre i stedet. Fie har vist en helt anden vej, som føles rigtig på alle måder.
KlubMOR har en utrolig styrke i at være en masse mødre samlet over længere tid. Du finder ud af, at det ikke kun er dig, der har udfordringer i dagligdagen. Og at forløbet varer et helt år er fantastisk, da der virkelig er tid til at lære og implementere den nye viden.
Fie er en virkelig dygtig underviser. Hun formidler budskabet på en meget indlevende måde og er fantastisk til at komme med konkrete og brugbare eksempler.
Nogle af de vigtigste ting, jeg tager med mig fra KlubMOR, er, hvor vigtig tonen er overfor børnene, og hvor vigtigt det er at være tydelig og personlig omkring, hvor jeg står, så børnene kan mærke, hvem jeg er.
Jeg synes, KlubMOR har været en af de bedste julegaver jeg har fået – og kan kun anbefale det til alle andre mødre. Tusind tak til Fie :-)"
Anette Hjorth-Graversen www.maelkeallergi.dk, mor til en dreng og en pige.

