Tilmeld dig nyhedsbrevet

AKTUELT
Nyt hold starter den 29.februar i KØBENHAVN.
Få styr på måltiderne – børn på godt og sundt
NY workshop i samarbejde med ernæringsekspert Christian Bitz i ÅRHUS og KØBENHAVN den 12. og 15.marts.
3 GENVEJE TIL EN NEMMERE HVERDAG MED BØRN
Skyggeekspert Pernille Melsted og jeg holder igen denne workshop i både KØBENHAVN og ÅRHUS den 22.maj og 7.juni.
|
|
|
Familieterapeut Fie Hørby |
|
Referencer
Mie Bo, erhverspsykolog og kreativ direktør i Manning Inspire
Hjemme i mit køkken hænger der et A3 papir med de vigtigste læresætninger, huskeråd og grundregler, jeg har lært af Fie. Det er naturligvis skræddersyet til mig og mine børn, men jeg er sikker på, at alle forældre, jeg fristes til at sige i verden, kunne bruge Fies fantastiske lærdom. Alle der kommer i mit køkken og ser min smukke ’collage’ bliver altid meget inspirerede.
Vi har haft nogenlunde de samme udfordringer, som langt de fleste forældre gennemgår og som forældre til 2 (ekstremt) raske drenge på 3 og 5, har vi haft vores portion. Desuden havde vi en dreng som ikke kunne høre til, han var 3 år og fik lagt dræn i et væk. Som resultat ’valgte’ han at slå i stedet for at løse konflikter, blev indadvendt og ’særlig’. Hans lillebror var eksemplarisk og nem. Det gjorde ondt i morens hjerte. Og morens overskud, kombineret med arbejde, travl hverdag og karriere blev mildt sagt minimalt. Det er her Fie Hørby kom ind i mit liv! Og jeg kan ikke takke himmelen, eller hvem der har sendt hende nok!
Allerede efter 1! samtale med Fie, skete der (og jeg mener det helt seriøst) en øjeblikkelig forandring. I børnehaven hørte jeg efter kort tid: ”Marvin og de andre har haft en rigtig god dag i dag”, hvilket jeg på det tidspunkt aldrig havde hørt tidligere. Så selvfølgelig fortsatte jeg med at gå hos Fie.
Det Fie specifikt har gjort for os, som far og mor og børn, er at give os præcis de ord, der skal til, samtidig med en anden ’indstilling’ eller måde at være forældre på. ”Det handler om tonen” kan jeg næsten høre hende sige i min øresnegl.
Det virker stadig øjeblikkeligt, når jeg er hos Fie, og jeg bruger hende kontinuerligt i mit liv; når mine børn udvikler sig, og jeg igen står relativt uforstående og uden den nødvendige indsigt, når vi oplever svære og udfordrende situationer som skolestart eller ej, hvor mange dage skal de bo hos mor og far og hvorfor osv.
Fie Hørby er intet mindre end fantastisk!
Hver gang nogle venner eller kursister, som jeg anbefaler Fie varmt til, har været hos hende, får jeg altid en sms tilbage, hvor der ordret står: ”Af hjertet tak.”
-------------
Caroline Meldgaard, stifter af Børn i byen.
Jeg var i en stor krise i mit liv og havde brug for én, der kunne hjælpe mig til at holde fast i mig selv, og til at få fodfæste og se en vej fremad.
Jeg er blevet meget bedre til at holde fast i mig selv og sætte grænsen der, hvor det er rigtigt for mig. Jeg har turdet at sige fra og sige nej, hvor jeg normalt ville bøje mig, og det føles som en stor lettelse, og som noget, jeg vokser af indeni. Jeg følte mig helt fortabt og i stort kaos, da jeg kom hos Fie første gang. Nu føler jeg mig langt stærkere og meget mere sammenhængende og har tro på fremtiden.
Fie får mig til at se ind og mærke efter helt indeni hjertet. Hun er afsindig skarp til at fange kernen og nerven i ordene, til at se det, der ligger bagved. Det er en kæmpe stor hjælp, når alt er kaos at kunne fortælle, hvad der foregår. For midt i en krise kan det være utrolig svært at mærke, hvad det egentlig er, der er på spil. Og det er, hvad hun er exceptionel til. Det giver en stor tryghed og følelse af at være i eksperthænder.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle være kommet igennem min krise uden Fie. Fie har hjulpet mig til at mærke mig selv og holde fast på mig selv. Ikke ved at lægge ordene i munden på mig, men ved simpelthen at fornemme mig og hjælpe mig til at holde fast. Jeg vil anbefale Fie til alle, der står i en krise i deres liv. Særligt indenfor familieterapi, har Fie rigtig meget erfaring, så har du et problem i forhold til parforhold, samliv eller børn, vil jeg meget varmt anbefale Fie.

