Parterapi giver god mening for alle par. Det er ikke længere et tabuiseret emne, i dag er det ligefrem proaktivt at gå i terapi og få løst de problemer og udfordringer, som man har i parforholdet. I gamle dage var Parterapi noget der skulle igangsættes, eller måske ligefrem overstås hurtigst muligt og om at pege fingre af den anden – før begge parter så besluttede sig for at blive skilt og aldrig ses igen. Det var ofte en last-minute-solution og det gavnede ofte ikke parterne særligt meget. Fokus var fortid i stedet for fremtid.

 

I dag handler parterapi mere om fremtid

I dag handler det at gå i parterapi mere om hvordan man sammen kan få et bedre parforhold og hvis man har en familie, handler det om hvordan man får det hele til at hænge sammen. På trods af stigende velstand, uanede muligheder og friheden til at kunne gøre ’hvad man vil’ så er det ikke blevet nemmere at leve i et parforhold. Det kræver meget af begge parter, hvis et forhold skal være sundt, givende, opbakkende og romantisk.  Derfor er det en god idé at tænke parterapi ind i parforholdet allerede når forholdet er nyt, sprødt og kilder i maven. Altså inden problemerne lister sig ind i parforholdet. 

 

Start i god tid

Start i terapi i god tid. Brug det som et forebyggende element i jeres parforhold, hvor I bliver klogere – både på hinanden og i høj grad også på jer selv. Blikket skal ikke kun rettes mod den anden part, men i høj grad mod en selv, så du kan finde ud af, hvordan du er med til at geare forholdet op eller ned med dine reaktioner. Jo klogere du bliver på dig selv, jo klogere bliver du på dit parforhold og hvorfor tingene går som de gør eller ender som de gør.  Jo før du starter, jo før bliver du klogere på dig selv og din partner og jo færre misforståelser vil der opstå i jeres parforhold.

Når man starter i parforhold ændrer dynamikken sig og man ser tingene i et nyt lys.  Det er sundt, det er givende og mange ting falder på plads hos en selv og man får en større forståelse af hvad der tidligere er sket og hvordan ens reaktionsmønstre er. Giv dig selv og din partner den gave at gøre noget ved jeres forhold allerede i dag, også selvom alt kører på skinner. I kan kun blive klogere af det.